Hvordan vi kan kende Guds vilje

Et spørgsmål, som ofte vender tilbage og forvirrer kristne, er: ”Hvordan kan jeg kende Guds vilje for mig i denne situation?” Og enhver af os kan nævne en specifik situation. For den ene lyder det måske, ”bør jeg finde et andet arbejde?” Og en anden spørger måske, ”er dette den mand, Gud ønsker at jeg skal giftes med?” Om vi er ved at købe en bil, vælge uddannelsessted eller flytte hjemmefra, så er dette spørgsmål livsvigtigt for enhver kristen: ”hvordan kan jeg vide, hvad det er, Gud ønsker jeg skal gøre?”

Hans vilje eller vores? Vi vil se på tre hjælpsomme ting fra Guds Ord, som kan hjælpe os til at bedømme hans vilje, men først må vi stille os selv et par vigtige spørgsmål. Ønsker vi virkeligt at kende hans vilje, eller er vi mere interesserede i at retfærdiggøre vores egen vilje? Fortsætter vi med at spørge Gud ud om hans vilje på et bestemt område, fordi vi ikke er interesserede i det svar, vi allerede har fået? Håber vi på, at Gud vil ændre sin beslutning, hvis vi stædigt fortsætter med at spørge?

Salme 106 fortæller os hvad der sker med dem, der ikke følger Guds råd, men i stedet presser på med deres egen vilje overfor Gud: ”så han gav dem, hvad de krævede, men sendte dem svindsot på halsen” (vers 13-15). Hvis vi virkeligt er mere interesserede i vores egen vilje i en bestemt sag, end i Guds vilje, så giver han os måske hvad vi ønsker; men vores forhold til ham vil lide under det, og en overfladiskhed og tomhed vil komme ind i vores åndelige liv.

Ønsker vi at dette skal ske? Eller ønsker vi hans vilje for os? Hvis det sidste er tilfældet, så er der tre nødvendige ting, som vi må lægge mærke til.

•  Kend Guds Ord.

Hvis vi vil prøve at forstå Guds vilje i en bestemt situation, så må vi huske på, at vi altid modtager vejledning fra hans Ord, fordi hans vilje for os aldrig vil modsige hans Ord. Hvis det vi ønsker at gøre enten direkte eller i princippet står i modsætning til hans Ord, så kan vi være sikre på, at det ikke er Guds vilje for os. For eksempel står det nævnt over 30 gange i bibelen, at man ikke skal bedrive hor. Det er endda klart forbudt bare at tænke på det: ”Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte” (Matthæus 5:28). Derfor er det ligegyldigt hvor overbeviste vi er om, at sex udenfor ægteskabet er i orden i en bestemt situation, for vi tager fejl; bibelen har ret, og det er helt klart imod Guds vilje.

Der er desuden principper i Guds Ord, som bør bestemme vores adfærd. Siden der f.eks. står, ”Jeg vil ønske, at I må have visdom til at gøre det gode og være for uskyldige til at gøre det onde” (Romerne 16:19), kan vi være sikre på, at det aldrig er Guds vilje at vi fylder vores sind med musik, TV, bøger og film som er fyldt med dæmonisk aktivitet, brutalitet, illegal sex og andre former for syndig adfærd. Hvis vi søger i Guds Ord for at finde retning, og er villige til at tage imod den retledning vi får, vil vi være velsignede, fordi vi får at vide, at han Ord er ”en lygte for min fod, et lys på min sti” (Salme 119:105).

Når vi vandrer i denne verden, vil vi være i hans vilje, hvis vi kun går de steder hen, som hans lys leder os til, og kun gør de ting, som oplyses af hans lys. Hans vilje og hans Ord er aldrig uenige med hinanden. Og hvis vi befinder os i lyset af hans Ord, så er vi ikke i mørket. Det kan godt være, at der vil komme mørke skyer, som vil formørke vores udsigt for en tid, men er vi tålmodige, så vil de forsvinde igen. Salomo gav os i al sin visdom denne rettesnor angående Guds vilje: ”Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier” (Ordsprogenes Bog 3:5-6). Hvis vi vil kende Guds vilje, må vi involvere ham i alt hvad vi gør.

•  Drag nær til Faderen

Et anden ting, der forbinder os til Guds vilje, er nærhed. Jo tættere vi kommer på Gud, jo lettere vil det være at kende hans vilje. Når familiemedlemmer nyder et tæt forhold til hinanden, så ved hvert medlem hvad de andre tænker – hvad der er nødvendigt, hvilke ord der bør og ikke bør siges, og hvem der lider – helt uden at spørge. Vores forhold til Gud bør være lige så tæt som når lydige børn er i en kærlig, omsorgsfuld fars nærhed.

”Jeg vidste at du ville være enig!” proklamerede en datter glad, efter at hendes far havde delt hans tanker med hende om en bestemt sag. Og ved bordet hørte man et barnebarn hviske: ”Jeg kan se på fars udtryk at han vil have mig til at spise alle mine grøntsager, inden mor kommer med desserten.” Disse eksempler viser os, at man ved hvad sin far tænker og har tænkt sig at sige, når man har et nært forhold til ham; og man kan se på hans blik, hvad svaret vil blive, allerede inden han har givet det. Burde det ikke være på samme måde mellem os og vore himmelske Far?

I Salme 32:8 citerer David Herren, som siger: ”Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig.” Dette er hans længsel. Han ønsker ikke, at vi vandrer formålsløst rundt eller bekymret undrer os, uden at have hans sikre vejledning. Hvis du er tæt nok på Faderen til, at han kan se direkte ind i dine øjne, og hvis du er ydmyg og lydig nok til at lade ham se direkte på dig, så vil du ikke have et problem med at kende eller acceptere hans vilje.

•  Tænk ligesom Kristus

Er der nogen forskel på at kende Guds vilje, og at have Kristi tanker? Skriftens sandhed fortæller os, at har vi det sidste, så vil det første ikke forvirre os. Det er de samme to ting. Det var Kristi sindelag at gøre Faderens vilje – hverken mere eller mindre. Hans formål var, ”jeg er kommet for at gøre din vilje.” Og hans motto lød, ”Ikke min, men din vilje ske.” Hvor end vi finder Kristi sind, vil der også være en forståelse for og accept af Faderens vilje. Men nogle gange må vi vente tålmodigt for at kende den.

I Fillipperbrevet 2:5-8 fortæller Paulus os, at ydmyghed og lydighed karakteriserede Kristi sindelag. Paulus tilskyndede os også til at have Kristi sindelag. I 1. Korintherbrev 2:16 skriver han: ”Hvem kender Herrens tanker og kan belære ham? Men vi har Kristi tanker.” Hvis vi er ydmyge og lydige kan vi have Herrens sindelag i enhver sag, men vi bør aldrig antage at vi kender hans tanker så godt, at vi kan fortælle ham hvad der bør gøres. Hvis vi skal være ligesom Kristus, så må vi hele tiden stille os selv disse to spørgsmål:

•  Hvad ville Herren gøre i denne situation?

•  Er dette hvad Faderen ønsker for mig?

Det er ikke Guds ønske, at vi ikke kender hans vilje. Han leger ikke gætteleg med os, men ønsker, at vi skal kende hans vilje. Næste gang at vi har problemer med at bedømme hans vilje, bør vi i stedet for at stille Gud flere spørgsmål, eller gentagne gange bede ham om det svar vi ønsker, se på os selv, ved at stille yderligere tre spørgsmål:

•  Støtter Guds Ord op om det, jeg ønsker?

•  Er jeg tæt nok på min Far til at vide, hvad han tænker, og til at lade hans blik vise mig vej?

•  Tænker og handler jeg som Kristus ville i denne sag?

Vores ærlige svar på disse spørgsmål kan hjælpe os meget, når vi ønsker at kende Guds vilje for vores liv.