Din farligste fjende

Ved du hvem dine fjender er?

Sammy er min gode ven. Vi kommer begge fra mellemøsten. Han er intelligent, oprigtig og stærk. Han sagde engang til mig, ”du er altid så venlig ved folk. Du har sikkert ikke nogen fjender.”

Jeg svarede, ”nej, Sammy, der tager du fejl. Jeg har mange fjender, og de er alle meget stærke”.

Sammy var ret overrasket. ”Det ville jeg aldrig have troet. Sig mig hvem de er, og hvor de bor. Jeg skal nok tage mig af dem. Jeg er ligeglad, hvor stærke de er.”

”Tak, min gode ven,” svarede jeg, ”men du kan ikke tage dig af disse fjender, for de bor inden i mig. De hedder stolthed, selviskhed, onde tanker, ønsket om hævn, og meget andet. De er menneskets værste fjender, fordi de bor i det, og får det til at synde imod Gud. Og enhver synd imod Gud er naturligvis værre end nogen sygdom eller ulykke.”

Sammy blev stille, bøjede hovedet og sagde med lav stemme, ”Jeg skammer mig over at indrømme, at jeg har gjort alle disse ting, og værre endnu.” Så fortsatte han sorgfuldt med at bede, ”Åh Gud, jeg er en synder. Jeg beder dig, vis mig nåde og tilgiv mig.” Jeg bøjede også hovedet, og bad så Gud om at vise Sammy hvordan han kunne blive frelst.

Jeg så på ham, og hans ansigt var vædet med tårer. ”Sammy, du har lige bekendt overfor Gud at du er en synder, og bedt ham tilgive dig. Ved du hvad Gud svarer på sådan en bøn?”

Han sagde, at han ikke var sikker, så jeg læste følgende ord op fra Guds Ord: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed”.

”Det lyder fantastisk,” sagde han, ”men hvorfor bliver han kaldt for ”trofast og retfærdig,” og ikke ”nådig og venlig?”

”Du er ret skarpsindig,” svarede jeg, ”og det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller. Gud er selvfølgelig nådig og venlig, når han tilgiver os, men han er også trofast og retfærdig. Han er retfærdig, fordi Kristus døde frivilligt for os. Han bar straffen for enhver, som tror på ham, og tager imod ham i tro. Han er også trofast, når han tilgiver os, fordi han har lovet, at enhver, som tror på Kristus, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Sammy var begejstret over at høre disse kendsgerninger fra Guds Ord. Jeg opfordrede ham til at læse i bibelen regelmæssigt. Jeg citerede også de følgende vers fra bibelen, og han lovede, at han ville læse dem:

 

”Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Romerbrevet 5:8).

”Sandelig, sandelig siger jeg (Kristus) jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve” (Johannesevangeliet 5:24).

”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus” (Romerbrevet 5:1).

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Johannesevangeliet 3:16).

 

 

 

Din farligste fjende

 

Ved du hvem dine fjender er?

Sammy er min gode ven. Vi kommer begge fra mellemøsten. Han er intelligent, oprigtig og stærk. Han sagde engang til mig, ”du er altid så venlig ved folk. Du har sikkert ikke nogen fjender.”

Jeg svarede, ”nej, Sammy, der tager du fejl. Jeg har mange fjender, og de er alle meget stærke”.

Sammy var ret overrasket. ”Det ville jeg aldrig have troet. Sig mig hvem de er, og hvor de bor. Jeg skal nok tage mig af dem. Jeg er ligeglad, hvor stærke de er.”

”Tak, min gode ven,” svarede jeg, ”men du kan ikke tage dig af disse fjender, for de bor inden i mig. De hedder stolthed, selviskhed, onde tanker, ønsket om hævn, og meget andet. De er menneskets værste fjender, fordi de bor i det, og får det til at synde imod Gud. Og enhver synd imod Gud er naturligvis værre end nogen sygdom eller ulykke.”

Sammy blev stille, bøjede hovedet og sagde med lav stemme, ”Jeg skammer mig over at indrømme, at jeg har gjort alle disse ting, og værre endnu.” Så fortsatte han sorgfuldt med at bede, ”Åh Gud, jeg er en synder. Jeg beder dig, vis mig nåde og tilgiv mig.” Jeg bøjede også hovedet, og bad så Gud om at vise Sammy hvordan han kunne blive frelst.

Jeg så på ham, og hans ansigt var vædet med tårer. ”Sammy, du har lige bekendt overfor Gud at du er en synder, og bedt ham tilgive dig. Ved du hvad Gud svarer på sådan en bøn?”

Han sagde, at han ikke var sikker, så jeg læste følgende ord op fra Guds Ord: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed”.

”Det lyder fantastisk,” sagde han, ”men hvorfor bliver han kaldt for ”trofast og retfærdig,” og ikke ”nådig og venlig?”

”Du er ret skarpsindig,” svarede jeg, ”og det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller. Gud er selvfølgelig nådig og venlig, når han tilgiver os, men han er også trofast og retfærdig. Han er retfærdig, fordi Kristus døde frivilligt for os. Han bar straffen for enhver, som tror på ham, og tager imod ham i tro. Han er også trofast, når han tilgiver os, fordi han har lovet, at enhver, som tror på Kristus, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Sammy var begejstret over at høre disse kendsgerninger fra Guds Ord. Jeg opfordrede ham til at læse i bibelen regelmæssigt. Jeg citerede også de følgende vers fra bibelen, og han lovede, at han ville læse dem:

 

”Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Romerbrevet 5:8).

”Sandelig, sandelig siger jeg (Kristus) jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve” (Johannesevangeliet 5:24).

”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus” (Romerbrevet 5:1).

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Johannesevangeliet 3:16).